1 - Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjeves maae have modtaget Guds Naade;
2 - (han siger jo: paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig. See, nu er den behagelige Tid, see, nu er Frelsens Dag;)
3 - og vi give ikke nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten skal ikke blive lastet;
4 - men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere, med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester,
5 - under Slag, i Fængsler, i Oprør, i Arbeider, i Nattevaagen, i Fasten;
6 - ved Reenhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den hellige Aand, ved uskrømtet Kjærlighed,
7 - ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, med Retfærdigheds Vaaben baade til Angreb og Forsvar;
8 - under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue;
9 - som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne;
10 - som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, og dog besidde Alt.
11 - Vor Mund er opladt til Eder, Corinthier! vort Hjerte har udvidet sig.
12 - I have ikke snever Plads i os, men Eders Hjerte er snevert.
13 - Til fuldt Vederlag, (jeg taler som til mine Børn), udvider ogsaa I Eders Hjerter!
14 - Drager ikke i ulige Aag med de Vantroe; thi hvad Fællesskab haver Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund haver Lys med Mørke?
15 - Hvorledes kan Christus stemme overeens med Belial? eller hvad Deelagtighed haver den Troende med den Vantroe?
16 - Hvad Samkvem haver Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud haver sagt: jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
17 - Derfor gaaer ud fra dem og afsondrer Eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent; og jeg vil annamme Eder.
18 - Og jeg vil være Eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.
